Handelsbetingelser
Handelsbetingelser mellem Rebel Food ApS og Privat- som Virksomhedskunder
Rebel Food ApS
(I det følgende kaldet “Vi” eller “Os”)
Adresse
C L Ibsens Vej
2820 Gentofte
CVR: 36500336
Priser og betaling
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inklusiv moms for private kunder, mens de for virksomheder er angivet i danske kroner (DKK) eksklusiv moms. Betaling foregår altid pr. faktura fremsendt pr. e-mail med bankoverførsel. Husk at angive fakturanummer ved betaling i netbank.
Ved indgåelse af en bookingaftale, faktureres privatkunder det fulde beløb, efter levering af produktet, med normalt 8 dages betalingsfrist. For virksomheder gælder det, at 20% af det samlede beløb skal betales før dato for levering af produktet, mens det resterende beløb betales efter leveringsdatoen, med normalt 8 dages betalingsfrist
Kunden ændrer i en bekræftet booking
Efter bekræftelse af en booking, ved besvarelse af endeligt tilbud via mail, gælder følgende vilkår
for ændringer og eventuel aflysning.
Vilkårene gælder for både privat- og virksomhedskunder.
Ændring i det aftalte antal kuverter kan foretages op til 7 dage før dato for leveringen af produktet.
Reduceres det aftalte antal kuverter med maksimalt 10%, forbliver kuvertprisen uændret.Reduceres det aftalte antal kuverter med mere end 10%, forbeholder vi os retten til at regulere kuvertprisen. Der kan som hovedregel altid tilføjes kuverter uden ekstra omkostninger.
Ved aflysning fra kundens side, af en bekræftet booking, faktureres kunden som minimum 20% af det samlede beløb for bookingen.
Det gælder, at:
● Ved aflysning mellem 28-22 dage før leveringsdatoen for produktet, faktureres kunden 40% af det samlede beløb for bookingen.
● Ved aflysning mellem 21-15 dage før leveringsdatoen for produktet, faktureres kunden 60% af det samlede beløb for bookingen.
● Ved aflysning mellem 14-8 dage før leveringsdatoen for produktet, faktureres kunden 80% af det samlede beløb for bookingen.
● Ved aflysning mellem 7-0 dage før leveringsdatoen for produktet, faktureres kunden 100% af det samlede beløb for bookingen.
Rebel Food ændrer i en bekræftet booking
Skulle det ske, mod forventning, at vi ikke er i stand til at levere en catering som aftalt, gælder følgende. Vi prøver så vidt muligt at finde en alternativ løsning, så catering leveres af en anden street food aktør fra Rebel Food. Kunden skal være med på denne løsning og hvis ikke kunden accepterer alternativet, kan kunden vælge at få refunderet det fulde beløb af eventuel betaling foretaget før dato for arrangementet.
Levering
Levering foregår altid efter specifik og forudgående bookingaftale og kan derfor variere fra kunde til kunde. Vi ankommer som udgangspunkt 60 min til 30 min før planlagt “spisetid”, alt afhængigt af arrangementets type og størrelse og de salgsenheder som er booket. Ønskes det at vi ankommer tidligere end dette, faktureres der pr. vogn og pr. time 985kr. inkl. moms for private kunder og 790kr. ex. moms til firmaer. I udgangspunktet serveres der over et interval på to timer, beroende på type arrangement. Ønskes der en længere serveringsstid end dette, faktureres ligeledes pr. vogn og pr. time 985kr. inkl. moms for private kunder og 790kr. ex. moms til firmaer.
Affaldshåndtering
Under eventafvikling er Rebel Food og dets food truck partnere, kun ansvarlig for at afskaffe affald produceret i food trucken. Vi varetager altså ikke affaldshåndtering af det affald der indsamles i forbindelse med brug emballage mv. fra gæsterne. Kunden skal selv stille affaldsspande til rådighed og selv sørge for affaldshåndtering heraf.
Ansvar
Rebel Food ApS har det fulde ansvar for det eller de produkter der leveres. Dette indebærer hvilken vare der leveres, hvordan den eller de leveres, hvornår den eller de leveres og i hvilke mængder der leveres. Rebel Food ApS har ansvarsforsikring omfattende den mad, der serveres.
Rebel Food ApS kan dog kun tage ansvar for forhold, som de er aftalt med Rebel Food ApS. Rebel Food ApS kan ikke drages til ansvar for aftaler indgået mellem kunden og underleverandører til Rebel Food ApS.
Klagemuligheder
Såfremt en vare ikke lever op til kundens forventninger, bedes kunden i alle tilfælde rette omgående kontakt til den oplyste kontaktperson fra Rebel Food ApS. Rebel Food ApS har vagttelefon på tlf.: 71 74 11 30, og i det tilfælde det ikke er muligt at komme igennem på telefonen, bedes kunden lægge en besked på telefonsvareren som dokumentation for klagen.
Databehandling
Rebel Food ApS opbevarer og behandler kundedata og personfølsomme oplysninger i henhold til (GDPR) databeskyttelsesloven. Vær opmærksom på at ved bookinger, videregives kundens navn, leveringsadresse og kontakt telefonnummer til de bestilte food trucks, så de kan finde frem på dagen. I nogle tilfælde kan det også forekomme, at de får kontakt email adresse.
Kontakt
Ved booking forespørgsler tildeles bookingen altid et booking ID-nummer til reference, som bruges ved al kommunikation mellem Rebel Food ApS og kunden. Rebel Food ApS kan kontaktes indenfor normal åbningstid på mail eller telefon. Se vores kontaktoplysninger på Kontakt. Uden for normal åbningstid kan vi altid kontaktes på vagttelefon tlf.: 71 74 11 30
Ændringer
Rebel Food ApS forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelser ensidigt, gældende for alle fremtidige bookinger. Bookinger indgået før dato for eventuel ændring af handelsbetingelserne er omfattet af de handelsbetingelser, der var gældende ved tidspunktet for bekræftelse af bookingen.
Lov og værneting
Rebel Food ApS er en dansk virksomhed, hvorfor virksomheden opererer inden for dansk lovgivning. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom